Vedtægter 2016

Højby-Vig jagtforening

Vedtægter

Revideret på generalforsamling 2016

1.0 Navn og hjemsted

1.1 Foreningens navn er Højby-Vig jagtforening.

1.2 Foreningens hjemsted er Odsherred Kommune.

 

2.0 Forholdet til Danmarks Jægerforbund

2.1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund, hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter.

2.2 Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtigelser.

2.3 Foreningen er ligeledes medlem af Dansk Skytte Union og Danmarks Idrætsforbund og dermed underlagt disses love og bestemmelser.

 

3.0 Formål og opgaver

3.1 Foreningens formål er at samle jæger inden for foreningens område og fremme disse interesser i at bevare vildtbestanden og øge ved alle tjenlige midler, såsom udøvelsen af hensynsfuld jagt. Indførelse af særlige forøgede fredningstider, anskaffelse af levende vildt til blodfornyelse, vinterfodring, regulering af skadevoldende vildt og andre for vildtet skadelige dyr, samt arbejde med tilgrænsende jagtforeninger eller personer til vildtets sag. Tilplantning af gamle mergelgrave o.l. til erstatning af remiser, såfremt sådanne ikke findes i fornøden mængde.

3.2 Sportsskydning til bevægeligt mål indgår som et primært mål blandt foreningens aktiviteter.

3.3 Foreningens formål er endvidere at arbejde med skydesporten som træning og konkurrence i tilslutning til Dansk Skytte Unions Forbunds formål.

 

4.0 Optagelse

4.1 Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person. Bestyrelsen kan dog nægte en person optagelse i foreningen såfremt, vedkommende vil være til skade for foreningens virke. Dette skal til endelig afgørelse på den førstkommende ordinære generalforsamling.

4.2 Tilbagekaldelsesret og pligt. Da foreningen er berettiget til at give våbenpåtegning, er foreningens bestyrelse forpligtiget til at give orientering til politiet, eller om fornødent tilbagekalde påtegningen over for et medlem, der efter bestyrelsens skøn, af en hvilken som helst årsag, ikke længere bør være indehaver af en meddelt tilladelse til våben.

 

5.0 Ophør af medlemskab

5.1 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst to måneds skriftlig varsel til udgangen af december.

5.2 Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.

5.3 Lokalforeningensbestyrelsen kan ekskludere et medlem, der i væsentlig grad har optrådt eller handlet til skade for lokalforeningen. Eksklusionen gælder kun for lokalforeningen og berør ikke medlemskab til Danmarks Jægerforbund.

5.4 Medlemskabet ophør medføre ikke krav på andel i foreningens formue.

 

6.0 Kontingent og hæftelse

6.1 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent.

6.2 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for familie, -junior- og seniormedlemmer, samt for ekstraordinære medlemmer og i øvrigt træffe nærmere bestemmelser om forfaldstid m.v.

6.3 Bestyrelsen har mulighed for at lave ekstra kontingenter i forbindelse med medlemmers brug af foreningens aktiviteter.

6.4 Medlemmer hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

 

7.0 Ordinær generalforsamling

7.1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest otte dage før generalforsamlingens afholdelse.

7.3 Indkaldelse af den ordinære generalforsamling skal ske på, Danmarks Jægerforbunds hjemmeside, og på http://hojby-vig-jagtforening.dk/ eller ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med mindst to ugers varsel. Det skal tilstræbes, at afholde generalforsamlingen sidste søndag i februar.

7.4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:

 

1 Valg af dirigent

2 Aflæggelse af beretning

3 Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse

4 Indkomne forslag

5 Valg af bestyrelsesmedlemmer

6 Valg af to suppleanter

7 Valg af to revisorer og en revisorsuppleant

8 Eventuelt

 

8.0 Ekstraordinær generalforsamling

8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 25% af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager, der ønskes behandlet. Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest tre uger herefter, indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst en uges varsel.

 

9.0 Afstemninger

9.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.

9.2 Hvert medlem har en stemme.

9.3 Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst 1 medlem begærer skriftlig afstemning.

9.4 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

9.5 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, medmindre andet fremgår af disse vedtægter.

9.6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.

 

10.0 Bestyrelse

10.1 Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen.

10.2 Bestyrelsen består af 7 medlemmer.

 

A: Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 års periode, genvalg kan finde sted.

B: Der vælges 2 suppleanter der er på valg hvert år.

C: Formand og kasserer kan ikke være på valg samtidig.

 

10.3 Generalforsamlingen vælger bestyrelsen, som selv vælger sin formand, næstformand og kasser og i øvrigt fordeler foreningen imellem sig.

10.4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

10.5 Hvert medlem af bestyrelsen har en stemme.

10.6 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed i tilfælde af stemmelighed er formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme afgørende.

10.7 Ordinære medlemmer må gerne møde op på bestyrelsesmøder og gi deres mening tilkende og det vil der være en halv time til og der efter er mødet lukket.

 

11.0 Udvalg

11.1 Bestyrelsen har mulighed for at oprette udvalg i forskellige anliggender såsom flugtskydningsudvalg, ræveudvalg, regulering af skadevoldende vildtudvalg, eller anden form for udvalg hvis der er dette behov, dog skal der altid i forbindelse med oprettelse af udvalg være et medlem af bestyrelsen der indtræder som formand for udvalget.

 

12.0 Tegningsret

12.1 Foreningen tegnes af formanden eller næstformanden i formandens fravær.

12.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.

13.0 Formue og regnskabsår.

13.1 Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.

13.2 Regnskabsåret er kalenderåret.

 

14.0 Revision

14.1 De to revisorer der vælges af medlemmerne revidere regnskabet og påtegner dette. Revisorerne kan vælges uden for medlemskredsen.

14.2 Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.

14.3 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.

 

15.0 Sammenslutning

15.1 Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to for hinanden følgende generalforsamlinger med mindst en højst to måneders mellemrum vedtage, at foreningen sammenlægges med andre lokalforeninger under Danmarks Jægerforbund, således fortsættende, fælles lokalforening.

 

16.0 Opløsning

16.1 Generalforsamlingen kan med mindst ¾ af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to på hinanden efterfølgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst en og højst to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses.

16.2 Foreningens eventuelle formue skal efter at alle forpligtigelser er opfyldt - forvaltes af Jægerforbundet i indtil fem år. Stiftes en ny jagtforening under Jægerforbundet i foreningens område inden for femårsperioden, overføres den forvaltede formue til den nye jagtforening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårsperiodens udløb Jægerforbundet, som skal anvende den til naturbevarende formål.

 

17.0 Ikrafttræden

17.1 Disse vedtægter der er vedtaget på en generalforsamling søndag den 23. februar 2014, træder i kraft, når de er godkendt af Danmarks Jægerforbund.

 

19.0 Tilskud til turneringsskytter

19.1 De skytter der skyder på de hold, der er tilmeldt af Højby-Vig jagtforening, bliver støttet af Højby-Vig jagtforening som følger:

19.2 Truneringsskydningen af 1977 og herunder også Gl. Holbæk amtsskydning, bliver støttet med indmeldingsbeløbet og lerduer på hjemmebane.

19.3 Kvalifikationsskydning til Forbundsmesterskabet / DM-Herning, bliver støttet med indmeldingsbeløbet.

 

20.0 Støtte medlemskab i Højby-Vig jagtforening

20.1 Højby-Vig jagtforening indmeldes i Dansk Skytte Union

20.2 De medlemmer der indmelder sig som støtte medlem i Højby-vig jagtforening, bliver forsikret igennem Jagtforeningens medlemskab i Dansk Skytte Union.

20.3 Støtte kontingent - Generalforsamlingen fastsætter beløb størrelsen pr. år. Forfalds dato er den 10. januar hvert år. Støtte medlemskabet er ét kalenderår, fra 1. januar til 31. december. Restance efter den 1. februar er lig med udmeldelse. Indmeldelse sker til siddende kasserer i Højby-Vig jagtforening.

20.4 Støtte medlemskab giver ikke mulighed for tillidserhverv i Højby-Vig jagtforening. For at bestride en post i Højby-Vig jagtforenings bestyrelse, skal man personligt være medlem af Danmarks Jægerforbund.

20.5 Støtte medlemskab giver ret til at skyde på Turneringsholdende i ”Turneringen af 1977”, Gl. Holbæk Amt skydning og andre turneringer under Dansk Skytte Union.

Søg på siden

Nyheder

DJ logo new

Facebook

download

Sol op/ned

sol op ned